De fleste boligejere bliver først opmærksom på, hvad tilstanden af deres bolig er, når den sættes til salg. Ved salg skal man nemlig tegne en ejerskifteforsikring. Forsikringsselskaberne kræver naturligt nok, at man får vurderet tilstanden af boligen, så de ved, hvad de forsikrer. Det er næsten det værst tænkelige tidspunkt at få udarbejdet en tilstandsrapport på!

Købere bliver her opmærksom på, at der er en lang række forhold der er kritisable. Disse refereres der typisk til,  i form af K1, K2 og K3’ere.  Denne rapport er officiel, så man kan ikke bare gemme den væk, fikse fejlene og lade som ingenting. I værste fald, bruger køberen rapporten til at falde fra, eller også forlanger køber en reduktion af salgsprisen.

Har huset ikke være kontrolleret gennem længere tid, så kan alt muligt være under opsejling. I disse tilfælde vil det være yderst sjældent, at en byggesagkyndig ikke finder et eller andet. Dertil kommer, at hvis en køber ønsker, at sælger skal udbedre forholdene inden de overtager, så skal man ofte have fat i håndværkere i en fart og så bliver prisen også derefter.

De største beløbsmæssige skader man vil opleve i sit liv, er typisk relateret til boligen, men stort set alle skader kan minimeres hvis de opdages i tide. Derfor anbefaler vi, at man minimum hvert tredje år får foretaget en inspektion.

Et service eftersyn består af de samme arbejdsopgaver som der udføres i forbindelse med en tilstandsrapport, men det er ikke en officiel rapport, så den skal ikke offentliggøres.

Gennem rettidig omhu kan man så sammen med håndværkeren planlægge hvornår reparationerne skal finde sted. Det betyder ofte, at man kan få betydelig rabatter, men det vigtigste er at noget forholdsvis banalt, ikke udvikler sig til noget større fx:

K3: Kritiske skader

Fysiske skader der bør udbedres snarest muligt.

K3 kritiske skader hvor der er fare for, at skaden udvikler sig yderligere.

  • Råd og svampeskader, og mug der vil kunne udvikle sig til skimmelsvamp.
  • Tagskader hvor der kan trænge vand ind i de bærende konstruktioner.
  • Undertage der er utætte der kan medføre vand indtrængning.
  • Fuger der er faldet ud omkring vinduer, -fuger samlinger i vådzoner.
  • Ventilation – manglende udluftning af tag rum, eller krybekældre
  • Nedbrud (råd) i bærende trækonstruktioner, hvor der er fare for kollaps.
  • Zink inddækninger med mangelfuld eller utætte skotrender mm.
  • Afløb/gulvafløb der ikke er udført forskriftsmæssigt korrekt.
  • Fliser med mangelfuld vedhæftning i vådzoner. Hvor der ikke er vådrums membran.
  • Tæringer af rør installationer med synlige utætheder.
  • Manglende værn kan give fare for personskader.
  • Vandindsivning fx ved vinduer og fx utætte døre.
  • Tagrender med utætheder eller manglende fald eller de er opfyldte.

Eksemplerne er kun vejledende da det afhænger af en vurdering af det konkrete tilfælde. 

K2: Alvorlige skader

Der hvor funktionen af en bygningsdel, vil svigte inden for overskuelig tid,

Skader der bør udbedres inden for overskuelig tid.

  • Sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, men som ikke vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele
  • Nedbrudte trækonstruktioner uden risiko for skader på andre bygningsdele.
  • Vinduer og døre af træ, og glaslister med nedbrud (råd).
  • Utætte tagrender, hvis bygningen eller bygningsdele ikke kan tage skade
  • Tærede beslag på døre eller vinduer (beslag uden restlevetid)
  • Termoruder der er punkterede eller revnede.
  • Trægulve med nedbrud,
  • Fliser med markant mangelfuld vedhæftning til underlaget uden for vådzone
  • Fuger med utætheder uden for våd zone.

Eksemplerne er kun vejledende da det afhænger af en vurdering af det konkrete tilfælde.

K1: Mindre alvorlige skader

Skader som ikke har nogen indflydelse på bygningens eller bygningsdelens funktion. Udbedres sammen med løbende vedligeholdelse.

  • Sætnings- og stabilitetsrevner, der er opstået i forbindelse med bygningens opførelse eller kort tid herefter og skønnes ikke at udvikle sig noget særligt. Fine (helt små) revner (der ikke skyldes sætnings-og/eller stabilitetsrevner)
  • Små revner i indervægge af letbeton, som ikke skyldes sætnings- og/eller stabilitetsrevner
  • Dørplader med skader og fx (huller)
  • Væg, der er skæv
  • Overfladerust på VVS installationer.

Eksemplerne er kun vejledende da det afhænger af en vurdering af det konkrete tilfælde.

K0: Kosmetiske skader

Skader eller forhold, som er overfladiske. Hvor der ikke er sket en egentlig nedbrydning af byggematerialer.  

  • Gulve der er usædvanlig slidte og skjoldede og/eller huller i tæpper.
  • Misfarvninger eller skjolder, der er opstået ved, at der f.eks. er spildt vand/malerstænk på et gulv.̊
  • Små ujævnheder i bygningsdele
  • Små skævheder i bygningsdele
  • Dørhåndtag der sidder løse eller mangler.
  • Ridser på eller små huller i døre, karme eller bygningsdele

Eksemplerne er kun vejledende da det afhænger af en vurdering af det konkrete tilfælde.


UN: Bør undersøges nærmere

Forhold hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang.

Der vil i alle tilfælde være tale om forhold, som kræver at teknikker tilkaldes.

  • Revner i fundamenter hvor det ikke kan afklares, om de skyldes blød bund, differenssætninger, udtørring eller måske rystelser fra trafik.
  • Revner i vægge eller murkroner, hvor det ikke kan afklares, om de skyldes differenssætninger,
  • eller konstruktionsfejl under opførelsen.
  • Skæve bygninger eller gulve, der har karakter af sætninger eller andre uafklarede årsager.
  • Sætningsrevner og stabilitetsrevner, når årsagen ikke kan afklares/sandsynliggøres.
  • Manglende udluftning af krybekælder, der ikke kan afklares, men som bl.a. kan medføre råd eller svampeangreb i gulvkonstruktionerne.
  • Mug eller fugtskjolde på yder- eller indervægge, hvor det ikke kan afklares, om det skyldes kuldebroer i facaden, defekte vandførende installationer eller andre årsager som f.eks. utilstrækkelig fugtisolering af vægge mod ydre konstruktioner eller terræn
  • Manglende udluftning af tag rum, der ikke kan afklares, men som bl.a. kan medføre råd eller svampeangreb i tagkonstruktionerne.
  • Varmeanlæg der taber vand og som kunne skyldes utætheder, i den skjulte installation eller i kedler m.m.

Er du interesseret i at vide mere om Serviceeftersyn eller kan se noget synergi med hvad du laver, så kontakt ecr@cdm.dk der er ansvarlig for ØKO systemet www.myhouse.dk – eller brug formularen herunder

11 + 8 =